Susanne Hegelund

Susanne Hegelund, født 1955, er uddannet journalist og i dag både kendt som kommunikationsrådgiver og forfatter af adskillige bøger; førhen har hun beklædt tunge poster som chef for bl.a. TV-avisen og Deadline samt været vært på TV2 News.


I sit forfatterskab trækker hun på sin store viden om samspillet mellem politik, medier, kommunikation og ledelse. I lyset af ovenstående er det ikke overraskende, at Claus Hjort Frederiksen valgte netop hende til at være pennefører på sin biografi "Livvagten", der udkom på bagkant af den store skandale, hvor den tidligere minister stod anklaget for at smide om sig med statshemmeligheder.

Share by: