
10.00 Kim Blæsbjerg
Hans roman
De bedste familier om kemifabrikken Cheminova og de familier, der arbejdede der, udløste flotte anmeldelser og flere priser, bl.a. Jyllands-Postens skønlitterære pris, boghandlernes hæderspris De Gyldne Laurbær og DR Romanprisen. Det er en roman om overgangen fra efterkrigstid til moderne velfærdssamfund – og om, hvordan mennesker kan tabe stort midt i det fremskridt, de ellers er en del af. Kim Blæsbjerg har et langt forfatterskab bag sig, siden han i 2002 debuterede med
Fælder. Han har bl.a. skrevet det anmelderroste trebindsværk
Desertørerne (2016-18). Nu er han i gang med opfølgeren til
De bedste familier.
Interviewer: SALLY HAMILTON
Opleves på BIOGRAFSCENEN
Foto af: Lea Meilandt
11.00 Cecilie Lind
Cecilie Linds univers er kønspolitisk, lyrisk og voldsomt. Hun begyndte forfatterskabet med tekster i bogen
Ulven åd min Eyeliner
(2010), og lige siden har hun leget musikalsk med ordene. I
Pigedyr (2022) satte hun fokus på mænds og samfundets evige begær efter den unge pige, og i sin seneste roman, psyko-eventyret
Bristefærdig, følger vi nu moderdyrets desperate og psykotiske kamp for kærlighed, sandhed og for at høre til.
Interviewer: MIKKEL FREY DAMGAARD
Opleves på HAVEscenen
Foto af: Sara Galbiati
12.00 Fine Gråbøl
Fine Gråbøls debutroman
Ungeenheden fra (2021) handler om unge psykisk syge på et bosted og er inspireret af hendes egne oplevelser i psykiatrien. Hendes seneste roman
Hundrede børn (2024) centrerer sig om drengen Karl på 11 år, der synger i et drengekor, og som må håndtere omverdenens forventninger i et liv, hvor stemmen uafvendeligt vil gå i overgang før eller siden. Fine Gråbøl skriver virkeligheden frem med sit eget præcise sprog og på en måde, hvor ikke alting følger naturens love.
INTERVIEWER: SALLY HAMILTON
Opleves på Biografscenen
Foto af: Eliyah Mesayer
14.00 Helle Helle
Siden gennembruddet med
Rødby-Puttgarden (2005), har anmelderroste Helle Helle været en markant stemme i dansk litteratur. Stemmen er morsom, registrerende, underspillet med en mørk undertone. I romanen
Hafni
Fortæller (2023) tog hun os med på en litterær smørrebrøds-road movie. Og i sin nyeste roman
Hey Hafni (2025) følger vi igen Hafni, da hun tager videre til Brighton for at genfinde glæden. Turen byder på møder med en antikvitetshandler, en fodterapeut og Virginia Woolfs seng.
INTERVIEWER: Mikkel Frey Damgaard
Opleves på Havescenen
Foto af: Mikkel Carl
15.00 Thomas Boberg
Thomas Bobergs debut
Hvæsende på mit Øjekast fra (1984) igangsatte en lang karriere med digte og rejseromaner fra Afrika og Syd- og Mellemamerika. I Thomas Bobergs tekster sniger digtformen sig ind i hans prosa og gør den både udfordrende og levende. I
Africana fra 2019 mærker man varmen og føler støvet i halsen fra gaderne i Etiopien gennem hans ord. Senest er han kommet hjem igen, nærmere bestemt til Fejø, hvor han efter at have boet et par år, skrev romanen
Insula (2024).
Insula er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2025.
INTERVIEWER: Mikkel Frey Damgaard
Opleves på Biografscenen
Foto af: Lars Gundersen
16.00 Helle Helle og Thomas Boberg
Kom med, når Helle Helle og Thomas Boberg kigger tilbage på deres barndom, hvordan deres læselyst blev vækket, og hvad der inspirerer dem som forfattere. Det bliver en spændende samtale, der kan gå i alle retninger.
MODERATOR: SALLY HAMILTON
Opleves på Havescenen